Sara Olsvig: Makrelaftale i modstrid med grønlandske interesser
Ifølge den aftale, som er indgået mellem Færøerne, Norge og EU, må disse lande ikke få del i de grønlandske makrelkvoter, som ligger uden for aftalen.
Sara Olsvig vil blandt andet vide, hvilken betydning aftalen vil få for Grønlands muligheder i fiskeriet, hvor man tidligere har haft joint-ventures med EU-fartøjer.
- Min frygt er, at aftalen er uhensigtsmæssig for Grønland. Danmark får et problem, hvis der er indgået en aftale, som er fordelagtig for Færøerne, men uhensigtsmæssig for Grønland, siger hun til KNR.
Hun vil derfor have fødevareministeren til at redegøre for, hvordan regeringen vurderer konsekvenserne for Grønland ved aftalen.
Ved et møde i Europaudvalget i Folketinget i går blev sagen kort berørt:
- Der er en god dialog mellem Grønland og kommissionen på det spørgsmål. Det skal jeg gerne vende tilbage på senere tidspunkt, nøjedes fødevareministeren med at slå fast.
IA er også ved at forberede en række spørgsgmål til Naalakkersuisut, oplyser Sara Olsvig.
- Jeg er bange for, at Grønland har sovet i timen ved at stå uden for den her aftale, siger hun.
Også KNAPK er bekymret for den nye aftale og kalder den intet mindre end en skandale.
- Uden at lave joint-ventures med udenlandske rederier med know-how på dette fiskeri, så vil det være urealistisk at tro på, at et erklæret mål om at fiske 100.000 tons makrel kan virkeliggøres med grønlandsk tonnage alene, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Ifølge aftalen mellem Norge, EU og Færøerne bør der ikke fiskes mere end 42.537 tons makrel af Island og Grønland - den såkaldte NAFC-kvote. Alene Island fiskede sidste år 90.000 tons.
- Det betyder at der bliver ”krig” om at opfiske NEAFC kvoten mildt sagt, understreger KNAPK.
Det grønlandske fiskeri efter makrel i Nordatlanten er forsøgsfiskeri på fjerde år. Typisk kræver det 5 års fiskeri at erhverve fiskerettigheder og blive en del af aftalerne, vurderer KNAPK.
