Samfundstjeneste bør være løsningen

De bugnende ventelister til anstalterne kunne barberes helt ned til nul, hvis retssystemet gjorde brug af samfundstjeneste, mener en ekspert i den grønlandske kriminalret, og han langer nu ud efter alle dele af retsvæsenet.
Skrevet af Martine Lind Krebs
17. januar 2012 10:43

De grønlandske domstole gør alt for sjældent brug af samfundstjeneste som en straffeform. Det mener Leif Senholt, der er ekspert i grønlandsk kriminalret og konsulent for Selvstyret og Justitsministeriet i Danmark.

- Jeg ser det som en klar fejludvikling og misrøgtning af kriminalforsorgens sanktionssystem, det der sker i øjeblikket, siger Leif Senholt.

Han mener at ventelisterne til anstalterne med tiden kunne barberes ned til nul, hvis retssystemet gjorde mere brug af samfundstjeneste.

- Alle dem på ventelisten, der går rundt på fri fod, kunne i stedet være i samfundstjeneste. For hvis de kan gå rundt på fri fod kan de lige så godt – næsten uanset hvad de har begået – begå samfundstjeneste. Det er jo demoraliserende for folks retsfølelse at se dem gå rundt, og at der ingenting sker, siger han.

Kriminalforsorgen står ellers klar med 30 institutioner, som er gearede til at tage imod de dømte. Men for det meste er pladserne tomme, mens ventelisterne til anstalterne som bekendt bugner.  Det fik  direktøren for Kriminalforsorgen Thomas Nicolajsen til at komme med en bøn om, at flere idømmes samfundstjeneste. Og det er Leif Senholt helt enig i.

- Kriminalforsorgen, der ser ud til at være de eneste, der har gjort deres hjemmearbejde ordentligt, har skaffet mange institutioner, som er klar til at modtage folk til samfundstjeneste. Og så får de ikke nogen klienter, fordi retsmyndighederne arbejder så trægt, siger han.

Leif Senholt mener, at skylden skal placeres hos alle tre dele i retsvæsenet. Hos anklagemyndigheden, der ikke indstiller til samfundstjeneste ofte nok, hos forsvarere, der heller ikke begærer nok om det, og ved kredsretterne, der efter hans mening ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på muligheden.

- Det er meget kedeligt for samfundet, fordi det er meget billigere at have folk på samfundstjeneste, og samtidig utrolig kedeligt for de dømte, at de skal gå og vente i uvished, siger han.

Kriminalforsorgen er lige nu i gang med deres årsstatistik, så derfor er der ikke fuldt overblik over, præcis hvor mange gange samfundstjeneste er idømt siden muligheden blev indført i januar 2010, men i løbet af det første år var det kun i en enkelt sag.

Helt præcist 296 venter lige nu på at afsone deres dom i en anstalt, og efter et møde mellem de politisk ansvarlige i går står det klart, at der ikke er nogen løsning på vej i den nærmeste fremtid. Justitsminister Morten Bødskov vil således ikke sende penge af sted efter flere anstaltspladser, mens naalakkersuisoq Anthon Frederiksen med umiddelbar opbakning fra retsordførerne i Inatsisartut ikke ser den fra dansk side foreslåede ventetids-benådning som en acceptabel løsning.