Sag om grønlandshaj ender i retten

I sidste måned rasede debatten omkring fangst af hajer kun for at deres finner skyld i EU, hvor nye regler blev indført. Men også i Canada er der kommet fokus på hajerne. En canadisk fisker skal i morgen for retten, tiltalt for blandt andet at skære halen af grønlandshajer, oplyser CBC.
Skrevet af Martine Lind Krebs
04. december 2012 07:33

Ifølge anklagen har fiskeren, mens han arbejdede for firmaet Pangnirtung Fisheries Limited, skåret halen af hajer, der var filtret ind i langlinen. Bifangst af grønlandshajer er et gennemgående problem i det canadiske hellefiskefiskeri. Et estimat fra 2003 vurderer, at bifangsten af hajer det år var på 93 tons.

Det er meningen, at fiskerne skal sætte hajerne levende ud igen, men ofte har de mange meter line viklet om halen. Forskerne ved ikke ret meget om den op mod 1000 kilo tunge grønlandshaj, men ifølge Nunavuts Miljødepartement udgør bifangsten ikke et betydeligt problem for hajbestanden.