Droner og GPSer på isbjerge skal gøre Nordvestpassagen sikker
Genvejen gennem Nordvestpassagen kan spare mange penge og dage, når fragtskibe skal sejle mellem Europa og Asien.
Men selvom stigende temperaturer har gjort farvandet nord for Canada farbart i cirka fire måneder om året, så er sejlturene stadig farlige på grund af isbjerge i passagen.
Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet (SDU) har dog en mulig løsning på problemet, som forskerne er i færd med at undersøge.
Adjunkt Agus Ismail Hasan fra SDU Dronecenter står bag projektet Artdrone, der går ud på at sende droner ud for at lokalisere isbjergene i Nordvestpassagen med gps og fotografere dem.
- De informationer kan vi bruge til at kortlægge isbjergene og forudsige deres bevægelser.
- Isbjergene kan flytte sig fra den ene dag til den anden. Så dronerne skal være på skibene og sendes ud en gang om dagen, siger Agus Ismail Hasan.
Shippingbranche kan spare tid og penge
Idéen er, at shippingvirksomhederne skal bruge informationerne og på den måde spare tid.
- Virksomhederne kan bruge kortlægningen til at planlægge deres ruter bedre. I 2017 for eksempel blev passagen stort set blokeret af isbjerge, og det gav forsinkelser. Men med vores kortlægning kan man finde den optimale rute og hjælpe skibene med at navigere gennem passagen, siger Agus Ismail Hasan.
Dronerne skal også tage billeder af isbjergene med infrarøde kameraer, der gør det muligt at se den del af isbjergene, der befinder sig under vandet.
Agus Ismael Hasan håber at udvide projektet med en idé, der kan gøre overvågningen af isbjergene endnu mere præcis.
Isbjerge udstyres med gps
Forskeren har for nylig søgt om EU-støtte til et nyt projekt om at få droner til at sætte GPS-sendere fast på isbjergene.
Med informationerne fra senderne kan forskerne endnu mere præcist regne ud, hvor isbjergene ligger, hvor de har været, og hvor de er på vej hen.
- Så kan vi lave matematiske modeller, der kan forudsige, hvor isbjergene vil ligge næste dag, siger han.
Agus Ismael Hasan har taget højde for, at isbjerge hele tiden forandrer sig, går i stykker eller smelter. Derfor er planen at sætte flere sendere på hvert isbjerg.
Der er dog stadig udfordringer med teknologien, der bliver presset i det barske arktiske klima. De lave temperaturer dræner dronernes batterier, der sætter sig is i propellerne, og vejret kan være rigtig dårligt.
Batterier kan erstattes med brændselsceller
Men forskerne har mulige løsninger på vej i det nye projekt, som de håber, de kan få støtte til af EU.
- I forhold til batteriproblemet vil vi samarbejde med DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) om at bruge brændselsceller til at drive dronerne, siger han og tilføjer:
- Vi arbejder også sammen med en virksomhed i Norge, der er specialiseret i at holde små droner isfri.
Den Danske Maritime Fond har støttet den første del af projektet Artdrone med 175.000 kroner, og nu håber forskerne på at kunne få EU-støtte til den anden del af projektet til foråret.