Sælskindsforbud rummer muligheder for Grønland

Inuit-undtagelsen sikrer Grønland en adgang til EU, som andre ikke har. Det er op til os at udnytte den sítuation, siger Lida Skifte Lennert, chef for den grønlandske repræsentation i Bruxelles.
29. juli 2009 09:08

Selvom Grønland raser over EU's sælskindsforbud, så kan det måske på grund af inuit.-undtagelsen blive til fordel for landet. Det siger lederen af Grønlands Repræsentation i Bruxelles, Lida Skifte Lennert. Endnu er det dog ikke fastlagt, hvordan inuit-undtagelsen skal administreres i praksis.

- Det stykke arbejde går først i gang til efteråret. EU er ved at ansætte en konsulent, der skal se på, hvordan mærkningsordningerne praktiseres i dag, herunder i Grønland.

Kan et forbud med en inuit-undtagelse ikke blive til fordel for Grønland. Inuit får monopol på at levere til EU?

- Jo. Vi har i hele forløbet haft en strategi om at sikre adgangen til markedet. Det oprindelige forslag var et totalforbud, men med inuit-undtagelsen har vi en adgang til markedet, som ingen andre har, og det kan man godt kalde monopol. Det er så op til os at udnytte den situation, siger Lida Skifte Lennert.