Sælskindene hober sig op
Hos Great Greenland i Qaqortoq ligger over 200.000 sælskind og venter på at blive solgt. Og samtidig hober tusindvis af skind sig op i Great Greenlands salgsafdeling i Glostrup.
Kirsten Rosing fra DR Nyheder har besøgt salgsdirektør Michael Nielsen i Glostrup.
- Der er desværre rigtig mange skind på hylderne, og der er cirka 70.000 skind her i Glostrup.
Hvor mange lå her dengang det gik allerbedst for jer?
- Der kunne vi højst holde 5.000 skind her, som vi sorterede i, siger Michael Nielsen.
Hvornår begyndte salget af sælskind at gå i stå?
- I december 2008 forsvandt salget fuldstændig fra dag til dag. Salget på alle andre skindtyper, som minke og ræve er kommer tilbage, mest på grund af kineserne, som aftager utrolige mængder. Vi har så lidt under EU-debatten, som desværre har fået nogle folk til at tro, at det ikke er lovligt at have med sælskind at gøre, men det vi har her er skind fra Grønland og er fuldt lovlige i EU. Fangerne er dybt afhængige af det her, og mange har virkelig problemer med, at man ikke kan købe skindene, siger Michael Nielsen.
Seniorforsker ved Nordisk Ministerråds Regionale Forskningsinstitut, Rasmus Ole Rasmussen, der deltager i Selvstyrets undersøgelse om udviklingen af bygderne her i landet, siger, at fangerne er meget hårdt ramt af udviklingen på sælskindsmarkedet.
- I mange bygder er gennemsnitsindkomsten nede omkring 50.000 kroner, det skal en familie klare sig for, så det er meget vanskeligt, siger Rasmus Ole Rasmussen.
Hvad gør Grønlands Selvstyre for at hjælpe fangerne?
- I første omgang har man igangsat en større undersøgelse af hvilke forskelligheder der gør sig gældende i de enkelte steder. Der er mange bygder, og de er meget forskellige. Og ud fra det vil man udvikle en politik på området, siger Rasmus Ole Rasmussen.
Men har det traditionelle fangererhverv overhovedet en fremtid?
- Bestemt. For det første er der et hjemmemarked for fangstprodukter, og der er i stigende grad interesse for produkter med særlig oprindelse, herunder grønlandske produkter. Der er også en stigende turisme hvor fangererhvervet spiler en rolle. Som det sidste er der blandt fangerne en stigende interesse for at involvere sig i andre erhverv, eksempelvis mineralefterforskninger og måske også aluminiumsproduktion. Lød vurderingen fra seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.
