Sådan spredes asken

Naviair, der overvåger askeskyen oplyser, at lukningen af luftrummet nord for Kulusuk og området omkring Costable Pynt er forlænget til tirsdag morgen.
Skrevet af Noah Mølgaard
23. maj 2011 13:49

- Vi kan på nuværende tidspunkt sige, at askeskyen ikke bør forstyrre lufttrafikken i Vestgrønland indtil tirsdag morgen, oplyser pressevagten hos Naviair til KNR. Men han kunne ikke oplyse hvordan bredningen af askeskyen vil udvikle sig i grønlandsk luftrum i de kommende dage.

Naviair har til opgave at sikre sikker lufttrafik i Danmark og Grønland.

Askeskyen fra den islandske vulkan Grimsvötn har nu spredt sig over et kæmpe område. En del af Østgrønland er ramt. Men foreløbig slipper Vestgrønland, viser kortet som den engelske Met Office har publiceret mandag.