Ruslands krav om undergrund

I sidste uge kom Rusland med et krav om yderligere store arealer af havbunden i det arktiske ocean. Krav, der ifølge en ekspert viser Ruslands aggressivitet, og det kan få konsekvenser for samarbejdet i Arktisk Råd.
19. april 2021 13:25

I et interview med radioavisen udtaler den canadiske arktiske ekspert Rob Huebert, at dette nye krav er et tegn på Ruslands aggressivitet i de arktiske egne, og at det kan få betydning for de syv andre arktiske lande, som er samlet i Arktisk Råd.

Sidst i maj måned vil Rusland nemlig overtage formandsposten for Arktisk Råd fra Island.

Arktisk Råd er ikke engageret i militær strategi. Tværtimod har det altid arbejdet for at bevare de arktiske egne som et fredeligt område.

Men Rusland opbygger dets militære styrker i de arktiske egne. Nye baser bliver bygget i Arktis for Rusland har meget store interesser i de arktiske egne på grund af mulige rige ressourcer såvel som den nordlige sørute.

LÆS OGSÅ Forsker om militær lavspænding i Arktis: - Det bliver svært

Rusland har nu ansøgt FNs kommission om kontinentalsoklens grænser om i alt ca. 705.000 kvadrat km.

Rob Huebert forklarer at det faktisk er lovligt for Rusland at ansøge om disse ekstra kvadrat km.

Canada har også indsendt nye krav i 2019, og Danmark har indsendt yderligere informationer der angår Grønland til Kommissionen i 2014 ifølge FNs Division for Ocean Affairs.

Dog har ingen ansøgt om så store arealer som Rusland. Arealer der overlapper nogle af de arealer Canada og Danmark har gjort krav på. Det er arealer på havbunden, og hvad der er under overfladen. Det giver ikke rettigheder til fisk eller andet over havbunden.