Rusland og Norge sikrer oprindelige folks samarbejde

Aftalen, der blev underskrevet sidste tirsdag i Moskva, har til formål at styrke og udvikle de oprindelige folks samfund i nord. Blandt andet ved at sikre kulturudveksling, information og støtte til konkrete projekter.
06. juni 2011 15:01

Det norske Barentssekretariat og den russiske organisation af oprindelige folk RAIPON har underskrevet en samarbejdsaftale om oprindelige folk.

- RAIPON er en vores vigtigste partnere inden for samarbejdet mellem oprindelige folk i Rusland og Norge, og vi er glade for endelig at have en formel aftale om samarbejde, udtalte øverstdelegerede fra Barentssekretariatet, Laila Dalhaug.

Målet med aftalen, der blev underskrevet sidste tirsdag i Moskva, er at styrke og udvikle de oprindelige folks samfund i nord. Blandt andet ved at sikre kulturudveksling, information og støtte til konkrete projekter.

De to organer har arbejdet sammen i flere år, men først nu står samarbejdet nedfældet sort på hvidt.

- Idag får Arktis meget opmærksomhed. Vores primære tilgang til Arktis og Barents euro-arktis-regionen er, at dette er hjem for mange mennesker med forskellige kulturer, det er ikke alene en strategisk økonomisk zone, sagde RAIPONS vicepræsident, Rodion Sulyandziga.

RAIPON, der repræsenterer 40 forskellige grupper af oprindelige folk i Rusland, er en af de faste deltagere i Arktisk Råd sammen med fem andre organisationer, der repræsenterer oprindelige folk i Arktis.