Rusland hævder at have dræbt IS-topleder

Det russiske forsvarsministerium siger, at Abu Bakr al-Baghdadi blev dræbt ved et russisk angreb sidst i maj.
Foto © : Google Maps
Skrevet af Ritzau
16. juni 2017 06:14
Versionist Simon Uldum -

Rusland hævder, at de har dræbt lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, sammen med flere andre militante ledere, rapporterer AP.

Det russiske forsvarsministerium siger, at Abu Bakr al-Baghdadi blev dræbt ved et russisk angreb sidst i maj, da toplederen var sammen med andre højtstående ledere fra den ekstreme islamistiske bevægelse.

Ifølge oplysningerne skete det ved et luftangreb den 28. maj mod et møde i Islamisk Stat i en sydlig forstad til Raqqa. Her blev toplederen angiveligt dræbt sammen med 30 mellemledere og omkring 300 krigere.

/ritzau/AP