Royal grønlandsk kunst vises i Gentofte

Prins Henrik har gennem årene opbygget en stor samling af grønlandsk kunst, der blandt andet består af figurer og masker. Samlingen vises nu på museet Schæffergården i Gentofte.
Skrevet af Mads Ullerup
26. november 2012 07:08

Prins Henrik er glad for grønlandsk kunst, og derfor har han gennem årene opbygget en stor samling, der blandt andet består af figurer og masker. Og nu viser prinsgemalen store dele af sin samling frem. Det sker på museet Schæffergården i Gentofte.

Også genstande fra kongehusets dragt-samling har fundet vej til udstillingen, heriblandt dronningens pigedragt med dukke fra 1952. Ligeledes har Nationalmuseet udlånt flere østgrønlandske dragter fra 1800-tallet.

Udstillingen hedder 'Af kærlighed til Grønland' og kan ses fra denne weekend til sidst i januar.