Mette Frederiksen: Rigsfællesskabet skal ikke være, som det altid har været
Efter gårsdagens rigsmøde i Nuuk var formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), den færøske lagmand, Beinir Johannesen (Fólkaflokkurin), og den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), på sejltur til Qooqqut.
Inden de tre ledere satte sig til bords på restauranten Qooqqut Nuan, tog de hver især imod et par spørgsmål fra pressen.
Den danske statsminister startede med at sætte et par ord på, hvad der var på dagsordenen til rigsmødet.
USA fylder i det lukkede rum
Presset fra den amerikanske præsident fylder stadig en hel del, vedkendte hun. Da KNR spurgte, hvad de tre ledere brugte mest tid på at tale om, svarede Mette Frederiksen hurtigt og utvetydigt med et alvorstungt blik:
- Sikkerhedspolitik.
Men der var også andet på tapetet, fortalte den danske statsminister ude foran trapperne til Qooqqut Nuan.
- Der er også alle mulige andre spørgsmål, vi gerne vil håndtere som rigsfællesskab. Noget af det, vi har skrevet under i dag, er en hensigtserklæring i forhold til boligpolitik, og hvordan vi får renoveret nogle flere boliger i Grønland. Så selvfølgelig spiller det (situationen med USA, red.) en rolle. Men det er ikke det eneste, vi forholder os til, sagde hun.
Rigsfællesskabet skal fornyes
KNR spurgte hende, om rigsfællesskabet kan bestå, som det er nu, eller om der er noget, der bør omlægges.
Til det svarede Mette Frederiksen, at hun ikke mener, at ‘ting skal bestå som de er.’
- Rigsfællesskabet skal jo forny sig, det skal eksistere i den verden, det er i. Hvis du havde spurgt mig for fem år siden: ‘hvad brugte i mest tid på et rigsmøde?’ - havde jeg sagt noget andet end i dag. Når vi bruger mest tid på forsvar og sikkerhedspolitik, så er det jo fordi verden er nærmest ved at være i totalt opbrud, sagde hun og fortsatte:
- Den sikkerhedspolitiske situation omkring vores lande – alle tre – er jo fuldstændig forandret i forhold til for bare ganske kort tid siden. Så jeg synes egentlig ikke, det er et mål, at tingene skal være som de altid har været.
- Jeg tror, vi er stærkere sammen. Vi har mange muskler, både på den ene eller anden måde, i vores rigsfællesskab. Men det skal jo være et rigsfællesskab, der forandrer sig efter de behov, der er i de tre lande, og ikke mindst kunne håndtere de desværre alt for mange stød, vi får udefra, lød det fra statsministeren.
Kort tid efter trådte Jens-Frederik Nielsen frem. KNR spurgte også ham, om rigsfællesskabet kan bestå, eller om det skal ændres.
Til det svarede han:
- En modernisering af rigsfællesskabet har vi snakket om i nogle år nu. Hvad vi drøfter inde i det lukkede rum - der er jo en grund til at det er inde bag et lukket rum. Men vi drøfter vores forhold løbende, og vi drøfter samarbejde løbende, og det synes jeg er en rigtig god tradition, sagde formanden.
Erfaringer fra Færøerne
Slutteligt kom Færøernes lagmand, Beinir Johannesen (Fólkaflokkurin), frem foran mikrofonerne og tog imod et par spørgsmål.
Han talte meget om Færøernes ønske om øget selvstændighed og deres voksende økonomi.
Derfor spurgte KNR, om der er noget, Grønland kan lære af Færøernes økonomiske udvikling som rigsfælle.
- Ja, det kan godt være. Jeg tror også, vi kan lære af hinanden, svarede Beinir Johannesen.
- Vi prøver hele tiden at være mere selvstændige, også økonomisk. Den her regering har besluttet at fastfryse vores bloktilskud. I takt med at økonomien vokser, så bliver det jo mindre. Man kan sige det er et skridt nærmere på at være økonomisk selvstændige.
- Så er der jo også, når det kommer til erhvervslivet og give dem gode omstændigheder til at føre erhverv. Det har vi haft meget succes med, både når det kommer til fiskeri og lakseopdræt og så videre, men vi skal også have flere ben at stå på, så man skal også have et godt og stærkt erhvervsliv. Det er også vigtigt.
Da de havde svaret på spørgsmål om lidt af hvert – både EU-investeringsaftalen, en mulig kommende forsoningskommission og Donald Trumps seneste opslag om Grønland – vendte de om på hælene og gik indenfor på restauranten, hvor de skulle spise med en gruppe embedsfolk og grønlandske og danske politikere.
