Ria Hornum: Tag medansvar

Når den landsdækkende organisation Neriuffik under overskriften "Stop kræften - det rammer os alle", sender det store live indsamlingsshow på lørdag i KNR-TV, vil der være omkring 30 solister og entertainere.
Skrevet af Jaaku Lyberth
26. februar 2014 11:26

Indsamlingen, der sendes direkte fra kl. 20 til 23, vil have et callcenter med kendte personer, der tager imod opkald fra hele landet.

Ifølge Nerriuffik rammes omkring 170 personer af kræft hvert år.

- Det er så vigtigt, da vi alle sammen kan blive ramt af kræften. Og da vi alle sammen er en del af samfundet, er det rigtig vigtigt, at vi tager del i det og tager ansvar for, at vi samler ind til sådan nogle tilfælde, da vi jo ikke ved om det er os eller andre, der bliver ramt, siger én af arrangørerne, Ria Hornum.

De indsamlede penge uddeles som legater til de kræftramte.

- Du skal tænke på, at det går til et rigtig godt og positivt formål, i forhold til at det er en af dine medborgere, som er blevet ramt pludselig af kræften. Og at det går til et rigtig godt formål, og at vi i samlet flok, kan lave den her indsamling, siger hun.

Landsindsammlingen på lørdag sendes direkte i KNR-TV fra Nuuk Center, hvor blandt andre Juaaka Band samt mandekoret  Qiassiat og solisterne i Qullissara -  Kimmernaq, Pilu Noahsen og Mike Fencker Thomsen - undeholder i løbet af aftenen.

Lige nu kan man støtte Neriuffiks indsamling ved at sende SMS til STOP A 1880.