Repræsentantskabsmøde på trapperne

Grønlands Idrætsforbund indkalder snart til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i GBU, efter at flere medlemmer i bestyrelsen har valgt at gå. Sidste møde var i 2007, selvom reglerne siger hvert andet år.
Skrevet af Najaaraq Egede
12. februar 2011 12:34

Grønlands Boldspil Union har ikke afholdt et ordinært repræsentantskabsmøde siden 2007. Lovene i Grønlands Idræts-Forbund siger ellers, at hvert specialforbund skal afholde deres repræsentantskabsmøde hvert andet år.

Nu har mindst 14 medlemsklubber under GBU så forlangt, at der bliver indkaldt til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde snarest - og det støttes fuldt ud af Grønlands Idræt-Forbund.

- Det har længe ulmet i GBU - og flere valgte bestyrelsesmedlemmer har trukket sig ud - så det er da helt klart, at der snarest skal indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde - så der kan blive normale tilstande i GBU, siger GIF's formand Nuka Kleemann til gif.gl.