Rensdyrkvoterne er tildelt

Rensdyrfangstbetingelserne fra sidste fangstsæson 2010-2011 er blevet videreført til fangstsæsonen 2011-2012 , med et par enkelte ændringer. Det skete efter høringssvar og biologisk rødgivning, oplyser Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Skrevet af Nauja Møller
28. juli 2011 09:17

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har nu udsendt en liste over rensdyrfangstkvoter og betingelser i hele Grønland. For erhvervsfangerne og fritidsfangerne ser det således ud:

I Qaanaaq forvaltningsområdet er der i Inglefield Land og Prudhoe Land tildelt fangstkvoter på alt 172 rensdyr, mens der er åbnet op for fri fangst i Olrik Fjord bestanden fra 1. august til 30. april 2012.

I Nordgrønland på Nuussuaq halvøen bestanden har departementet tildelt en kvote på 474 rensdyr fra 1. august til 15. oktober. For de to områder der ligger i Qaasuitsup Kommunia, skal kommunen selv fordele kvoterne mellem ervhervsfangerne og fritidsfangerne.

Og fra Ilulissat Isfjorden til Ivittuut området i syd er der åbnet for fri rensdyrfangst i perioden den 1. august til den 15. oktober.

Men i området ved Nagssugtûp Nunâ, nord for Sisimiut til området Akia ved Nuuk er der åbnet for fri rensdyrfangst for erhvervsfangerne fra 1. august 2011 og helt frem til den 28. februar 2012.

I Pituffik er der blevet åbnet op for at, borgere kan deltage i rensdyrfangsten.

Den største ændring er at der fra området ved Ilulissat Isfjord i nord til Ivittuut i syd er en kortere fangstperiode, nemlig fra den 1. august til den 15.oktober. Derimod er der fra området ved Nagssugtup Nunâ, nord for Sisimiut til området Akia ved Nuuk åbnet for fri rensdyrfangst for ervhervsfangerne fra den 1. august og helt frem til den 28. februar 2012, hvorimod fritidsfangerne har til den 15.oktober.