Rensdyrets øjne skifter farve efter årstiden

Og så til en helt ny opdagelse i naturen. Rensdyrets øjne skifter farve om vinteren. Og det betyder, at rensdyrene i denne tid i denne tid bliver blåøjede for bedre at kunne spotte farer i den mørke vinternat.
18. november 2013 10:58

Det er forskere fra Universitetet i Tromsø i Norge, der har gjort den spøjse opdagelse.

Tromsø ligger nord for polarcirklen og har derfor sommerdage med sol døgnet rundt og vinterdage fuldstændigt indhyllet i mørke.

Forskerne har fundet ud af, at rensdyret har gyldne øjne om sommeren mens øjnene om vinteren skifter farve til en dyb blå. Farveændringen sker i et særligt lag af væv, der ligger i øjet lige bag nethinden.

Dette lag sørger for, at reflektere det indkomne lys tilbage igennem nethinden. På den måde "ser" rensdyret lyset fra omgivelserne to gange, og har derfor mulighed for at opfatte selv svagt lys.

Opdagelsen blev gjort, da en forsker i dyre-syn fik tilsendt en pose med rensdyrøjne. Her stammede nogle af øjnene fra dyr skudt om vinteren, mens andre var fra rensdyr skudt om sommeren.

Forskernes har nu konkluderet, at farveændringen sker fordi den arktiske vinter i forhold til sommeren høj grad er præget af både mindre og mere blåligt lys.