Rengøringsboss vil hjælpe grønlændere

ISS’ direktør i Danmark Maarten van Engeland vil skaffe jobs til unge grønlændere i Danmark. Det siger han til Foreningen Grønlandske Børns nyhedsbrev.
Skrevet af Karsten Sommer
15. december 2011 09:09

Maarten van Engeland er for nyligt blevet ambassadør for foreningen. Han mener selv, at han kan bidrage ved at skabe fokus på udsatte grønlændere i Danmark gennem medierne og ved at bede erhvervslederne i sit netværk om at huske på Geønland, når der hyres medarbejdere.

Som formand for Virksomhedsforum for Socialt ansvar, har han et meget bredt netværk af erhvervsvirksomheder.

Organisationen er et rådgivningsorgan for beskæftigelsesministeren, der tæller 2000 virksom­heder.

-  Der er mange af virksomhederne, der gerne vil eta­blere en bevågenhed omkring unge grøn­lændere, som har det svært. Vi kan give dem en læreplads eller tage dem i erhvervspraktik, og vi kan sige til hinanden: Glem nu ikke de grønlandske børn, siger Maarten van Engeland.

Her i landet har ISS mellem 300 og 400 ansatte.