Rekordstort Island Games

Antallet af deltagere til sommerens Island Games er nu over 3.000.
Skrevet af Noah Mølgaard
23. marts 2011 01:20

Island Games, der er et sportsstævne for mindre ø-grupper, har fået vokseværk.

Der var 700 deltagere, da stævnet blev afviklet for første gang i 1987 på Isle of Man. Nu er antallet af deltagere over 3.000, der er det højeste antal deltagere nogensinde efter at have været på over 2.200 i 2009.

- Fodboldturneringerne har fået størst tilslutning af alle konkurrencer, hvor der er over 500 sportsfolk. Og der skal afvikles 60 fodboldkampe i løbet af seks dage, meddeler sommerens arrangører fra Isle of Wight.

Der er åbningsceremoni den 25. juni, hvor omkring 100 grønlandske sportsfolk deltager i fem forskellige sportsgrene.

Den britiske ø er ligesom resten af Storbritannien vild med fodbold. Kampene vil nogle af dagene blive afviklet i otte forskellige stadions fordelt på øen, der har over 140.000 indbyggere.

Der er afslutningsceremoni den 1. juli.