Redaktører erkender kritik af grønlandsksprogede artikler

Kritikken er helt berettiget. Det er de to redaktører på AG og Sermitsiaq enige om.

- Vi har det problem, som Arnaq Grove påpeger, at mange artikler bliver oversat fra dansk til grønlandsk, og vi kender den problematik med, at man oversætter ord for ord. Vi prøver at inspirere vores tolke til at versionere indholdet frem for at oversætte ord for ord. Det er ikke altid, at det lykkes, men vi er meget opmærksomme på problematikken, siger chefredaktør på Sermitsiaq Poul Krarup.

Også chefredaktør Inga Dora G. Markussen tager kritikken til sig, og hun frygter, at det kan gå hen og blive værre, hvis medierne bliver yderligere presset på økonomien.

- Jeg kan godt genkende kritikken. Den er oppe og vende jævnligt, og vi gør vores ypperste for at gøre noget ved det. Jeg kan dog frygte, at det bliver værre efter nytår. Som bekendt har vi måtte skære til benet med antal ansatte og så videre. Det kan få konsekvenser både i forhold til dårligere journalistik, men også dårligere oversættelser, siger Inga Dora G. Markussen.

Også KNR's nyhedschef Frederik Lund erkender, at der er problemer med det grønlandske sprog på KNR. Men problemet stopper ikke ved medierne, siger han.

- Det er et generelt problem, der i lige så høj grad eksisterer i den offentlige forvaltning. Der er en tendens til, at man anser det som legitimt, at oversættelsen sker fra dansk til grønlandsk. Medierne er blot et eksempel på, at det grønlandske sprog nedprioriteres, siger han.

Frederik Lund mener, at man generelt klarer sig bedre i Grønland, hvis man taler dansk.

- Og det går ud over det grønlandske sprog, siger han.

Han understreger, at KNR hele tiden har fokus på forholdene for det grønlandske sprog og forsøger at forbedre dem.