Reception for vindere

Kommuneqarfik Sermersooq vil afholde en reception for sportens folk. Deltagerlisten kommer dog til at bestå af folk, der har opnået en titel som mester i årets løb.
Skrevet af Louise M. Kleemann
27. maj 2011 12:06

Alle sportsfolk, som har vundet vindertitlen indenfor fodbold, håndbold, badminton, volleyball, taekwondo, langrend og alpin ski er således sikret adgang til receptionen, der afholdes den 31. maj.

- Med denne reception vil kommunen hilse på dens sportsmestre, både børn, unge og voksne, og fejre dem med forfriskninger og taler af Asii Chemnitz Narup, Mille Søvndahl Pedersen og fagchef Jørgen M. Benjaminsen, lyder det i kommunens hjemmeside.

Ingen festlighed uden underholdning, og til dette arrangement bliver det polkadanserne fra NAIP og Anda Uldum med band, der indtager scenen.