Recepten på det hele

Rensdyr, moskus og ryper. Hvis vi spiste mere grønlandsk mad, ville det være bedre for miljøregnskabet, beskæftigelsen og helbredet.

- Det er bedre for vores sundhed. Det er bedre for klimaet. Og det er bedre for vores økonomi. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget, det ikke er bedre for, siger phd. og læge Henning Sloth Pedersen.

80-90 procent af fødevarerne i Grønland bliver importeret fra udlandet. Og det er paradoksalt, mener han.

Transporten hertil koster dyrt på miljøregnskabet, fordi fragtskibene udleder CO2. Grønlandsk mad er sundere, end den mad, vi køber dyrt af udlandet. Og hvis vi spiste mere grønlandsk, ville fangerne tjene bedre til tilværelsen.

Naalakkersuisoq for fangst Ane Hansen har været inde på samme tankegang: Halvdelen af den mad, der bliver serveret i de offentlige institutioner, skal være grønlandsk, foreslog hun tidligere i år.

KNR spurgte Henning Sloth Pedersen, hvad han synes om det forslag:

- Alt der går i den retning er godt. Men det største skridt for at ændre tingene, er hvis folk tænker sig om, hver gang de går i butikkerne og køber madvarer. Tænk dig lige om en ekstra gang.

I dit oplæg nævnte du, at vores børn er blevet overbevist om, at udenlandske varer er bedre via reklamerne i fjernsynet. Hvad skal man gøre for at få folk til at skifte holdning?

- Vi skal snakke om det og sige tingene, som de er. Meningen med at få Selvstyre var jo ikke, at Grønland skulle kopiere mere fra den kultur, landet løsrev sig fra. Jeg synes, at vi kopierer for meget.

Hvordan kan man få folk til at spise mere grønlandsk uden at gribe ind i forbrugernes ret til selv at vælge blandt varerne på butikshylden?

- Det må ikke føre til formynderi. Det offentlige skal støtte op om det. Men jeg har ikke mødt nogen, der ikke kan se det fornuftige i det her. For det er paradoksalt, at vi importerer 80-90 procent af vores kost fra udlandet og samtidig siger, at vi har Selvstyre. Det hænger ikke sammen, svarer Henning Sloth Pedersen.