Rebekka Olsvig fra Nuuk modtager Nersornaat i sølv
Ved en højtidelig begivenhed i Hans Egedes Hus fredag blev Rebekka Olsvig fra Nuuk fejret.
Årsagen er, at hun modtog Nersornaat i sølv fra formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen. Og under fejringen fik den ihærdige ildsjæl nogle pæne ord med fra formanden.
Det skriver formandsskabet i en pressemeddelelse.
Mimi Karlsen fremhævede blandt andet, Rebekka Olsvigs måde at byde turister velkommen og præsentere for dem, hvordan den grønlandske levevis er, så det bliver kendt ude i verden.
Utrættelig og inspirerende
Og så sagde hun:
- Mange folk er inspireret af din store vilje til at aktivere folk, og du er kendt for din stabilitet og din viljestyrke for at gøre en forskel i samfundet samt din nysgerrighed, sagde Mimi Karlsen.
- Du har arbejdet utrætteligt med din hjertesag for fiskere og fangere og mindre bemidlede familier gennem mange år, ligesom det næsten er naturligt for dig at skulle fortsætte med dit arbejde for samfundet.
Og så blev det fremhævet, at Rebekka Olsvig har bidraget så meget til lokalsamfundet, at der umuligt var tid til at fremhæve det hele.
Den hæder, som Rebekka Olsvig modtog, må hun beholde til evig tid.