Røveriforsøg og butikstyverier i Nuuk

En forretning i Nuuk er blevet udsat for et røveriforsøg. Der er også blevet anmeldt 17 butikstyverier i løbet af ugen.
Skrevet af Pipaluk Høegh
19. november 2012 10:06

Det er ikke nemt at være forretningsdrivende i Nuuk. Bare i løbet af sidste uge er der blevet anmeldt 17 butikstyverier. Forretningen Sawadii er også blevet udsat for et røveriforsøg. Butikstyverierne er primært sket i bymidten.

- Det er især i de større butikker i bymidten, der bliver udsat for tyvier, oplyser vagthavende ved Nuuk Politi, Erik Lynge Rasmussen.

En lokal forretning i Nuuk, Sawadii, er blevet udsat for et røveriforsøg, det skete fredag eftermiddag lidt i fire. En maskeret røver truede med en kniv og forsøgte at få personalet til at udlevere forretningens kassebeholdning. Men det modige personale nægtede og råbte i stedet efter hjælp. Andre medarbejdere kom til undsætning, og røveren flygtede fra stedet.

- Efter grundig efterforskning har politiet senere pågrebet den mistænkte, som senere blev fremstillet i kredsretten og tilbageholdt, oplyser Nuuk Politi.

De personer, der er blevet anholdt for butikstyveri og som er blevet indbragt på politistationen, har fået en bøde af Nuuk Politi. Den mindste bøde, en person kan få for en butikstyveri, er 500 kroner.