Røveri mod Butik Nathalie

En mand har truet sig til at få udleveret 40.000 kroner i sedler i Butik Nathalie under et groft røveri i nat i bydelen Nuussuaq i Nuuk.
Skrevet af Noah Mølgaard
24. november 2012 11:11

Røveriet skete inat ca. 00.25, hvor en maskeret mand kom ind ad personale indgangen, meddeler politiet i Nuuk.

Han truede personalet med en stor kniv og fik udleveret 40.000 kroner i sedler.

Politiet beder nu om offentlighedens hjælp i forbindelse med efterforskningen.

Gerningsmanden bliver beskrevet som en grønlands talende mand mellem 1.80 - 1.85 meter høj med almindelig til spinkel bygning.

Han var iført blå vinterjakke muligvis af mrk. ”The North Face” med slidstykker på skuldrene og hætte. Han var endvidere iført mørke grønne joggings bukser og spidse flade kondisko med blå snørebånd.

Folk, der kan hjælpe med oplysninger bedes kontakte politiet på 32 1448.