PITUFFIK Qujaukitsoq freder embedsmænd

Ingen i Selvstyret bliver fyret i kølvandet på Spiermann-rapporten. Det fastslår naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq.
16. januar 2016 12:20

Det var Vittus Qujaukitsoq, der sammen med sin politiske chef, Kim Kielsen, bestilte undersøgelsen af hændelsesforløbet forud for USA´s beslutning om, at det blev et dansk-registreret men amerikanskejet selskab, der skulle servicere USA´s base i Pituffik.

- Hvis du spørger mig om, hvorvidt der skal rulle hoveder på baggrund af advokatundersøgelsen, så er svaret nej. Den giver ikke anledning til, at der kan drages en tjenstlig konsekvens af hændelsesforløbet, og der er ikke grundlag for at gøre yderligere med henblik på at stille nogen til ansvar i sagen, siger Vittus Qujaukitsoq til KNR.

Læs også PITUFFIK Modstridende forklaringer om Hardenbergs involvering

Og han uddyber sin stillingtagen:

- Inter tyder på, at embedsmænd bevist har forsøgt eller ønsket at afskære den politiske proces i efteråret 2013, så på den måde kan jeg ikke se at det er sket i ond vilje.

Undersøgelsen konstaterer også, at hans tidligere politiske chef, forhenværende naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond, ikke selv udviste politisk interesse for udbuddet på Pituffik. I stedet anså hun sagen som en ‘administrativ sag’, har hun selv udtalt i forbindelse med undersøgelsen.

Læs også OVERBLIK Sagen om den mistede Pituffik-servicekontrakt

Men den kritik vil Vittus Qujaukitsoq ikke forholde sig til.

- Jeg vil ikke vurdere Aleqa Hammonds virke eller rolle i forbindelse med servicekontrakten. Det vil være en uskik hvis naalakkersuisoq stille sig som dommer for andre ministres gøren og laden, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vitus Qujaukitsoq.