Qeqqata Kommunia: Træt af at vente på klar besked om Kangerlussuaqs fremtid
Hvordan ser fremtiden ud for Kangerlussuaq? Spørgsmålet om lufthavnens fremtid blafrer stadig i luften.
En æra med titlen som Grønlands største internationale lufthavn slutter for Kangerlussuaq med 475 indbyggere, når de to nye Atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat åbner i 2024.
Og til trods for at der kun er to år til åbningen af to nye Atlantlufthavne, er der endnu ikke blevet klart informeret ud om Kangerlussuaqs fremtidige rolle.
Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, er lige som borgerne i Kangerlussuaq også træt af at vente på klar besked om Kangerlussuaqs fremtid.
- Ja, vi er præcis som borgerne i Kangerlussuaq trætte af at vente på at høre Naalakkersuisut fortæller os, om hvad der skal med Kangerlussuaq, siger han.
SIK: Hvad agter I at gøre for SIK medlmmer?
Hvad vil i gøre ved SIK- familierne i Kangerlussuaq?
Sådan spørger SIK´s formand, Jess G. Berthelsen, Naalakkersuisut om, hvad de agter at gøre for de 70 familier i Kangerlussuaq, som har SIK-indkomst.
Malik Berthelsen kan heller ikke kan fortælle klart om, hvordan fremtiden ser ud for SIK´s 70 medlemmer, som bor og arbejder i Kangerlussuaq:
- Mange af SIK´s medlemmer er nemlig ansat udenfor kommunens regi, altså i Selvstyret, der ejer Lufthavnsvæsenet og Air Greenland, samt hotellet i bygden. Så det er svært at forudsige noget, når vi ikke ved, hvad der skal ske. Det er også svært at komme med et klart svar, når vi ike ved, hvor mange kommer til at blive i Kangerlussuaq, og hvor mange vil flytte væk derfra.
Inatsisartut medlemmet Paneeraq Olsen fra Naleraq har også stillet spørgsmål til Naalakkersuisut, om de agter at informere borgerne i Kangerlussuaq om lufthavnens fremtid.
I deres svar til Paneraaq Olsens §37 spørgsmål skriver Naalakkersuisut, at de vil holde et borgermøde i Kangerlussuaq tidligt i det nye år.
Forsvarets tilstedeværelse er en afgørende faktor
FAKTA:
Kangerlussuaq, der ligger på højde med Polarcirklen, ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og 30 km fra Indlandsisen, hører under Qeqqata Kommune.
Kangerlussuaq er Grønlands eneste internationale lufthavn, hvor store fly, som f.eks. Airbus 330 kan lande på den 2.810 meter lange landingsbane.
Kangerlussuaq med 475 indbyggere i dag har havn med sommersejlads til de vestgrønlandske byer, hotel, supermarked, svømmehal, børnehave og skole.
Forsvaret og Naalakkersuisuts forhandlinger om Forsvarets fremtidige brug af Kangerlussuaq er sat i bero, indtil der er trådt en ny regering i kraft i Danmark.
Ifølge Malik Berthelsen har Naalakkersuisut oplyst, at deres forhandlinger med Forsvarsmisteriet om Forsvarets fremtidige tilstedeværelse i Kangerlussuaq er sat i bero, indtil en ny regering i Danmark er indtrådt.
Malik Berthelsen siger, at Forsvarets brug af Kangerlussuaq vil spille en afgørende faktor for bygden, da spørgsmålet handler om, hvor meget Forsvaret vil vedligeholde i Kangerlussuaq og om, hvem der kommer til at stå med ansvaret for den generelle passagertransport til og fra Kangerlussuaq.
-Vi har endnu ikke fået klare svar til det spørgsmål, så vi venter bare.
Malik Berthelsen oplyser også, at Naalakkersuisut planlægger at holde borgermøde i Kangerlussuaq, når den nye regering i Danmark er indtrådt.