Qeqqata Kommunia kæmper for Efterskolen i Kangerlussuaq

Med et væld af muligheder for unge og direkte forbindelse til udlandet er Kangerlussuaq den ideelle sted for en efterskole, mener borgmesteren i Qeqqata Kommunia, der ikke forstår den planlagte lukning af efterskolen i Kangerlussuaq efter denne semester.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
26. februar 2010 16:29

- Kangerlussuaq er en atlantlufthavn, hvor eleverne kan drage nytte af, i form af studieture til udlandet, også ligger det centralt, siger Hermann Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommunia.

Kangerlussuaq har hverken læge eller tandlægebetjening, ligesom det er vanskeligt at komme til eksempelvis en psykolog, sådan lyder det i dag fra departementet for Uddannelse. Men Hermann Berthelsen har en anden syn på det:

- Kangerlussuaq er den eneste bygd på Grønland, hvor det hurtigst kan komme til en læge, det tager kun en halv time. Så den undskyldning kan Naalakkersuisut ikke bruge, siger borgmesteren.

Naalakkersuisut og efterskolebestyrelsens planlagte lukning er blandt andet begrundet med, at eleverne bliver forstyrret af den internationale lufthavn samt manglende muligheder i lokalsamfundet. - Det har været vanskeligt at skabe gode rammer for et trygt og udbytterigt læringsmiljø, hedder det i pressemeddelelse fra Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Desuden har Naalakkersuisut ikke afsat penge til at køre den midlertidige efterskole videre efter sommerferien.

- Er det fordi, at Inatsisartut mener, at man ikke har brug for en efterskole, at der ikke er afsat penge? Derimod skulle de haft afsat penge, fordi de unge har brug for en efterskole i Kangerlussuaq, slutter Hermann Berthelsen.

I sommeren 2009 indgik Naalakkersuisut en et-årig aftale med Villads Villadsenip Efterskolia om gennemførelse af et midlertidigt efterskoleforløb i Kangerlussuaq i skoleåret 2009/2010. I det to år skoleforløbet varer har der været stort frafald blandt de unge, skriver Departementet for Uddannelse i en pressemeddelelse.