Qeqqata Kommunia: Det bliver frivillig anbringelse

Barnets tarv er det vigtigste for Qeqqata Kommunia. Derfor går kommunen nu ind og undersøger sagen med Ungaaq Poulsen fra Sisimiut, der ønsker at få tvangsfjernet sit barn. Derfra vil kommunen sikre sig, at den 11-årige datter, der bor hjemme, får de bedste vilkår.
Skrevet af Jette Andersen
03. december 2013 14:42

Men det bliver ikke en tvangsfjernelse, siger konstitueret familiechef i Qeqqata Kommunia, Henrik Soloy. Det kan højst blive til en frivillig anbringelse.

Henrik Soloy, konstitueret familiechef, kan ikke gå ind i enkeltsager og kan derfor heller ikke fortælle om Ungaaq Poulsens forløb i kommunen. Han kan dog oplyse, at Qeqqata Kommunia udmærket kender den 42-årige kvinde.

- Og vi har forsøgt flere forskellige hjælpeforanstaltninger, vi har også samtaler med hende, den dag i dag. Hun har en sagsbehandler i kommunen.

I går fortalte Radioavisen at Ungaaq Poulsen på 42 år fra Sisimiut, ikke kan give sin 11-årige datter en tryg opvækst. Hun fortalte, at hun har haft et hårdt liv, der nu udmønter sig i druk og hash. Altså et liv, der ikke egner sig for børn. Hun ønsker derfor, at kommunen går ind og tvangsfjerner hendes datter.

Men Ungaaq Poulsens datter kan ikke blive tvangsfjernet, understreger Henrik Soloy.

- Det er et meget voldsomt indgreb, at gå ind og tvangsfjerne børn. Og hun giver selv udtryk for, at hun gerne vil have barnet fjernet, så det bliver en frivillig anbringelse, hvis det kommer på tale.

Og da Qeqqata Kommunia giver udtryk for, at det går meget op i børnenes ve og vel, kan det meget vel tænkes, at den 11-årige vil blive frivilligt anbragt, siger Henrik Soloy videre.

Familiechefen har undersøgt, om Ungaaq Poulsen har givet udtryk for den utraditionelle udmelding, til en af kommunens sagsbehandlere. Det har hun ikke, siger han.

Han forsikrer dog, at datteren allerede er i fokus hos kommunen. Resultatet af Ungaaq Poulsens opråb er nu, at både mor og datter vil blive indkaldt til samtale hos kommunen, hvor de bedste vilkår for datteren, skal sikres.

- Taler vi om en plejefamilie eller andet, jamen, så bliver det løsningen på det her problem.

I gårsdagens indslag fortalte Ungaaq Poulsen om to - i hendes øjne - uretfærdige episoder med Qeqqata Kommunia. Første gang, hun føler sig dårligt behandlet af kommunen var i 2006, hvor hendes nuværende hjemmeboende datter, blev tvangsfjernet og anden gang var sidste år, hvor hun blev fyret fra plejehjemmet, for trusler om at dræbe.

- Vi tvangsfjerner ikke børn med en begrundelse, der bunder i en løgn. Vores udgangspunkt er børne- og ungelovgivningen. Når vi bliver opmærksomme på, at et barn mistrives eller mishandlet, så går vi ind og sikrer barnet. Hvad der er sket i selve den her sag, det kan jeg ikke udtale mig om.