Qeqertat på dagsordenen
Forholdene er nemlig blev langt værre i den seneste tid - og foruden manglen på rindende vand og el, er der heller ingen pengeautomater:
- Siden 1. juli har vi ikke kunnet hæve penge i Pilersuisoq i Qeqertat og der begyndte vores problemer, for man kan ikke altid have held, når man er på fangst. Så når vi ikke har fanget noget, ville det være smart, hvis vi kunne tage til Qeqertat og købe benzin og proviant i stedet for at skulle tilbage til Qaanaaq, som ligger langt derfra, siger formand for KNAPP i Qaanaaq, Mads Ole Kristiansen.
Derfor er hans største forhåbning også klar:
- Mit største ønske er, at Qeqertat bliver godkendt som bygd.
For som det er i dag – og har været det siden juli – er der alt for mange forhindringer forbundet med at fange i det ellers attraktive område omkring Qeqertat.
- Nu bruger vi meget mere tid og flere penge på at komme frem og tilbage mellem Qaanaaq og Qeqertat.
Og det er en skam:
- Der er ellers masser af muligheder i Qeqertat. Om sommeren er der mange narhvaler og om vinteren er der masser af hellefisk.
Faktisk er forholdene i Qeqertat så gode, at Mads Ole Kristiansen vil flytte til dertil, hvis forholdene blot blev forbedret.
- Hvis der kommer bedre forhold for os fangere i Qeqertat, vil jeg flytte dertil med min familie, siger Mads Ole Kristiansen og understreger, at det ligeledes er et udpræget ønske blandt mange af områdets andre fangere.