Qasapis sidste dage

I aften og på onsdag får borgerne i Sisimiut mulighed for at opleve teaterkoncerten 'Qasapip Ullua Kingulleq' - 'Qasapis sidste dage'.
Skrevet af Karsten Sommer
09. oktober 2012 07:10

I aften og i morgen får borgerne i Sisimiut mulighed for at opleve teaterkoncerten 'Qasapip Ullua Kingulleq' - 'Qasapis sidste dage'.

Det sker i Sisimiuts kulturhus Taseralik hvor Grønlands populære rockikon, Ole Kristiansen og hans Band fremfører sange, byggende på en nyfortolkning af forfatteren Villads Villadsen store digt af samme navn.

Simon Moqqu Løvstrøm fra Inuit Teatret og Ole Kristiansen har sammen lavet nutidig musik til Villads Villadsen digt, som handler om opgøret mellem nordboerne og inuitterne i fortidens Grønland.

Sangene kunne høres på Ole Kristiansen forrige CD, der udkom i 2011, hvor den fik en stormende modtagelse.

Teaterkoncerten havde premiere i Ilulissat i sidste uge, og nu bliver det altså Sisimiuts tur til at opleve Ole Kristiansens fortolkninger af de gamle fortællinger om blodkampe mellem nordboerne og inuitterne.

- På baggrund af Villads Villadsens digt, håber vi at koncerten kan give kræfter og håb til de mange mennesker i Grønland, der har de samme følelser som Qasapi, siger Simon Løvstrøm inden aftenens teaterkoncert.