Qaqortoq Politi: Pas på tyveri i jeres både

Der er kommet mange anmeldelser om tyveri i folks både i Qaqortoq. VHF og andre værdigenstande bliver stjålet.
Foto © : KNR
Skrevet af Malik Brøns
25. august 2020 12:48

I løbet af den sidste uge har Qaqortoq Politis telefon fået en del opringninger fra borgere i den sydgrønlandske by.

Det har været anmeldelser om tyveri af genstande i folks både, hvor der er blevet ødelagt døre.

- Vi har fået mange anmeldelser i sidste uge, mindst seks anmeldelser om tyveri i både. Det er flere end i de seneste par år, siger politiassistent, Minik Boassen.

Der er blevet stjålet VHF og andre værdigenstande i bådene. Og hvis der ikke er noget, som er værd at stjæle, er der blevet taget mad og andre ting, forklarer politiassistenten.

- Jeg vil gerne opfordre folk til at tage deres mad, rifler og patroner med hjem, når de forlader deres både, siger Minik Boassen.

Han vil også gerne opfordre folk til at ringe til Qaqortoq Politi, hvis de har information om tyverierne, på telefon 70 11 22.

Qaqortoq Politi undersøger tyverisagerne i øjeblikket.