Puisi-sagen: Selvstyret dropper måske anke
Selvstyret afviser således ikke, at man vil opgive hele sagen, og det kan også være, at man vælger alligevel ikke at anke frifindelsen i i hvert fald det ene af sagens to million-søgsmål, når landsdommeren har uddybet sin kendelse.
- Det er muligt, ja, at når den her redegørelse kommer, at den er så klar og tydelig, at vi har fået svar på det, vi gerne vil. Og herefter kan man så træffe afgørelse, om man så hæver den ene eller begge sager eller vælger at fortsætte dem.
Sådan lyder det nu fra Selvstyrets retschef, Jóhan E. Simonsen, efter det i går kom frem, at det endnu er usikkert, om man overhovedet kan få lov at anke den fuldstændige frifindelse, landsretten i februar afsagde.
Først skal Højesteret sandsynligvis tage stilling til, om Østre Landsret kan få lov at køre anke-sagen; og derudover skal der altså ligge en redegørelse klar fra landsdommer Søren Søndergård Hansen.
Her skal han uddybe, hvorfor hverken selskabets bestyrelsesmedlemmer, direktion eller revision skal betale så meget som en krone af de 22 millioner, som Selvstyret på egne og konkursboets vegne havde sagsøgt dem for.
Og når den redegørelse ligger klar, vil Selvstyret altså - uanset Højesterets afgørelse - overveje om de opgiver at anke hele eller den ene del af Puisi-sagen eller alternativt frafalder sin anke over for en række af de frifundne.
- Det er ikke utænkeligt. Det kommer naturligvis meget an på, hvad der står i den. Netop, hvis der står et eller andet, der gør, at lige præcis den her person har vi ikke noget at komme efter; så vil man selvfølgelig hæve den sag, hvis det er så tydeligt, siger retschef Jóhan E. Simonsen.
I Landsrettens frifindelse lagde Søren Søndergård Hansen vægt på, at sæl-projektet var udviklet, støttet og drevet frem af det daværende Hjemmestyre, som måtte være klar over, at risikoen for milliontab var enorm.
Men begrundelsen var ikke udførlig nok for Selvstyret, der derfor som bekendt ankede. En mere omfattende afgørelse - eller altså blot landsdommerens redegørelse - skal nemlig fremover bruges som pejlesnor i forhold til ansvaret hos bestyrelsesmedlemmer i offentlige selskaber.
Men retschefen erkender, at det set i lyset af netop frifindelsens begrundelse i høj grad også handler om politikernes - og ikke kun bestyrelsesmedlemmernes - ansvar.
- Det er netop også meget vigtigt. Hvor meget kan den politiske indblanding ændre på de almindelige gældende regler? Det er meget interessant, og det er også det, vi gerne vil vide, siger Jóhan E. Simonsen.
Landsommeren forventer at have sin redegørelse klar i midten af august.
