Flodbølge: Psykologer skal forhindre tilbagefald på årsdag

Årsdagen for flodbølgen i Karratfjorden er i risiko for at genåbne de psykiske sår fra katastrofen. Derfor har kommunen sendt et hold på fem psykologer og terapeuter til Uummannaq for at stå til rådighed de kommende dage.
Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
14. juni 2018 05:57

Den 17. juni for et år siden ramte massive vandmasser Uummannaq-området og i særlig grad de to bygder Nuugaatsiaq og Illorsuit. Fire mistede livet og 174 borgere måtte efterfølgende evakueres uden udsigt til at kunne vende tilbage til deres hjem.

Tsunami i Karratfjorden - Et år efter
17. juni sidste år skete en af de største naturkatastrofer i Grønlands historie.


KNR har været i Uummannaq umiddelbart inden årsdagen for at tale med nogle af de mange, der blev berørt af tragedien.


Følg med på KNRs platforme de kommende dage.

Det ramte mange borgere psykisk og nu, hvor årsdagen nærmer sig, er Avannaata Kommunia bekymrede for, at det vil genåbne borgernes psykiske sår, fortæller Kristine Samuelsen, der er fungerende afdelingsleder for sociale anliggender i Uummannaq.

LÆS OGSÅ Psykologhjælp på vej til evakuerede

- Efter en så alvorlig katastrofe, kan der komme tilbagefald, så derfor er kommunens medarbejdere klar til at træde til, siger hun.

Og ud over kommunens egne medarbejdere har kommunen taget konsekvensen og sendt et hold på fem psykologer og terapeuter fra familiehuset i Ilulissat til Uummannaq.

- Psykologerne er her, så jeg har hængt en seddel op på opslagstavlen med nummeret 49 08 35, som alle borgere i Uummannaq kan ringe til, siger Kristine Samuelsen.

LÆS OGSÅ De berørte har stadig brug for psykologhjælp

De fem psykologer og terapeuter vil være i Uummannaq frem til den 20. juni.

Umiddelbart efter katastrofen i juni sidste år blev der tilbudt krisehjælp og i løbet af året er psykologer stillet til rådighed for borgerne af flere omgange