Qaasuitsup: Psykologhjælp på vej til evakuerede

Der er stadig brug for psykologhjælp til ofrene for tsunamien i Nordgrønland. I slutningen af november begynder kommunen den tredje fase af psykologisk hjælp til de berørte, fortæller Qaasuitsup Kommunia.
Nielsine Grønvold Petersen
Qaasuitsup Kommunias socialchef i Uummannaq, Nielsine Grønvold Petersen. Foto © : KNR
27. november 2017 17:14

Mennesker, huse og hunde blev revet væk, da flodbølgen ramte i juni. Det er en oplevelse der sidder dybt i bygdernes beboere. Der efterfølgende måtte trække deres tilværelse op ved roden og flytte den til andre bosteder.

LÆS OGSÅ Aldrig har jeg set så stærke kræfter

Det har gjort det nødvendigt med et stort arbejde for at hjælpe borgerne psykologisk. Og arbejdet er ikke slut. Den 24. november ankommer en psykolog og en familieterapeut til Uummannaq i det kommunen kalder fase tre, fortæller socialchef i Uummannaq, Nielsine Grønvold Petersen.

Tsunami i Karratfjorden - Hvad nu?
17. juni i år skete en af de største naturkatastrofer i Grønlands historie.


KNR har været i Uummannaq for at tale med nogle af de mange, der blev berørt af tragedien.


Følg med på KNRs platforme de kommende dage.

- I slutningen af måneden kommer der to (til Uummannaq, red.) for at følge op på situationen, lave individuelle samtaler og lave nogle møder i større grupper, siger hun. 

Umiddelbart efter katastrofen satte kriseberedskabet i gang. Borgerne blev evakueret og samlet i Uummannaq, hvor krisehjælpere fra forskellige steder langs kysten blev fløjet ind dagen efter tsunamien. Det var den såkaldte fase et, der sluttede i juli.

LÆS OGSÅ Qaasuitsup-medarbejdere ramt af stress

Frem til september var ni psykologer og terapeuter I Uummannaq i forbindelse med fase to. Men det er nødvendigt at forsætte det opfølgende arbejde med fase tre.

Selvom det er helt frivilligt om borgerne ønsker samtaler, så har kommunen en liste med borgere, som de aktivt følger op på, fortæller socialchefen.

- Når man har med psykologhjælp at gøre, så holder man øje med nogle bestemte reaktioner, for at se, hvem man skal være særligt opmærksomme på og så prioritere, hvem der har mest brug for hjælp. Og det gør vi også her, siger hun.

- Der er nogle, vi skal være særligt opmærksomme på. Så hvis de ikke har givet lyd fra sig, så opsøger vi dem, for at undersøge, hvordan de har det, siger socialchef i Uummannaq, Nielsine Grønvold Petersen.