Psykolog: Skam og skyld betyder, at sexchikane ikke anmeldes

Flere kvinder, der har fortalt om sexchikane, oplever, at folk undrer sig over, at de først står frem nu. Det er normalt, siger psykolog.
- Følelsen af hjælpeløshed og ensomhed kan være meget stor. De kan også føle skam over det, de har været udsat for og give sig selv skylden, siger Inuk Bourup Bang.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
09. marts 2020 07:04

Ensomhed, skam og vrede.

Det er nogle af de følelser, som kvinder, der er blevet udsat for sexchikane, kan opleve, fortæller Inuk Bang Bourup, der er psykolog.

De kan også føle sig alene, og alt det kan resultere i, at kvinder ikke anmelder det, hvis de er blevet udsat for seksuelle krænkelser.

- Følelsen af hjælpeløshed og ensomhed kan være meget stor. De kan også føle skam over det, de har været udsat for og give sig selv skylden, siger Inuk Bourup Bang.

Netop dén reaktion har nogle af de kvinder, som har anklaget Siumuts nu tidligere partisekræter Mikael Petersen for seksuelle krænkelser, oplevet.

Ifølge psykologen kan det blandt andet afholde kvinderne fra at stå frem.

Tvivl, frygt og angst fik kvinde til at tie

Sagen startede med, at de 10 kvinder sendte breve til partiets hovedbestyrelse, hvor de fortalte om grænseoverskridende oplevelser. Det handlede både om ting, som Mikael Petersen havde gjort eller sagt, eller episoder på partikontoret.

Få dage efter, at brevene kom frem i offentligheden, stod nogle af kvinderne frem. Det gjorde blandt andre folketingspolitikeren Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.

- På grund af tvivl, frygt og angst lader vi som om, at det er sjovt og griner af det. Man er bange for at miste sit job, bange for at blive råbt ad, og så lader jeg som om, jeg smiler, står der i hendes brev.

LÆS OGSÅ Aki-Matilda Høegh-Dam: Jeg blev også krænket af Mikael Petersen

Psykologen forklarer, at latter og gråd er tæt forbundet i hjernen. Derfor kan man udadtil reagere anderledes, end man føler for eksempel i grænseoverskridende situationer.

- Det kan være en forsvarsmekanisme at grine. Man kan eksempelvis grine, selvom man er bange, siger hun.

Folketingspolitikeren har også senere fortalt, at hun har oplevet at "fryse" i situationer, hvor hun ikke har vidst, hvad hun skulle gøre.

Det har også noget med menneskets medfødte forsvarsmekanismer at gøre, forklarer Inuk Bang Bourup. Den kan aktiveres lige pludselig.

- Vi har en forsvarsmekanisme, som vi ikke kan styre. Når der sker noget, som vi ikke forventer, så kan mekanismen aktiveres inde i hjernen. Så begynder vi enten at flygte eller forsvare os.

- Hvis det ikke kan lade sig gøre, så fryser kroppen, siger Inuk Bourup Bang.

 

Se debatten om sexchikane i Oqalliffik herunder: