Psykisk syg mand skabte frygt

Politiet i Aasiaat måtte i sidste uge sende alle mand af sted til Kangaatsiaq for at pågribe en mand der, ifølge anmeldelsen, havde bevæbnet sig med en riffel.
Skrevet af Louise M. Kleemann
24. oktober 2011 12:19

I alt seks politibetjente og to reservebetjente blev torsdag aften sendt af sted i en chartret båd fra Aasiaat.

Men gerningsmanden viste sig at være en 55-årig mand, der er blevet diagnosticeret som psykisk syg.  Og hans ”våben” viste sig at være en skruetrækker, som anmelderen, en 44-årig kvinde, havde forvekslet med en riffel.

Politiet tog manden med tilbage til Aasiaat hvorefter han blev indlagt til observation i det lokale sygehus.

Ifølge politiet i Aasiaat er det planen, at manden får tildelt en plads på en boenhed for psykisk handicappede.