Professor: Ny storskalalov et kæmpeskridt fremad

Han har set på både den nuværende lov og Siumuts nye tekst. Og han mener, at Grønland med lovforslaget tager førertrøjen på internationalt, når det gælder lønmodtageres rettigheder.

- Det er virkelig et skridt fremad i forhold til det, der var udkastet (den gældende storskalalov red.) virkelig et stort skridt fremad, siger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Naalakkersuisoq for råstoffer afleverede i sidste uge sine ændringsforslag til en ny storskalalov. Centralt i det nye forslag er, at 'kædeansvar' bliver beskrevet.

Kædeansvar betyder, at et firma pludselig holdes til ansvar for de ansatte på et projekt - uanset om firmaet har hyret en underskov af andre mindre firmaer til arbejdet. Det er ikke kun nyt herhjemme, men også i Europa og Danmark, siger forskeren.

- Grønland går foran ved at vise, at dettehér med kædeansvar det er altså ikke noget man skal frygte, det er noget man skal omfavne, hvis man vil sikre imod social dumping. Og det er jo eksplicit formuleret i jeres nye lovforslag her.

I Europa er der lige nu stor debat om det man kalder social dumping. Det er typisk når virksomheder hyrer udenlandske underentreprenører ind, at de overfor både myndigheder og fagforeninger kan fraskrive sig ansvar for arbejdsvilkårene.

Henning Jørgensen forklarer, at det i Siumuts forslag til ny storskalalov er blevet konkretiseret, at hovedfirmaet har ansvaret uanset hvad.

Men der er ikke kun ros fra den danske arbejdsmarkedsprofessor. Det nye lovforslag hæfter sig mere ved lønvilkår end alle de andre vilkår på en arbejdsplads.

De fleste forpligtelser som betaling af hjemrejse, kost og logi kan arbejdsgiveren nemlig godt i et vidst omfang afvige fra, står der i teksten. Der er ikke nævnt meget om arbejdsmiljø og kontrol, siger Henning Jørgensen.

Og så savner professoren, at muligheder for straf og bøder bliver nævnt i loven.