Privatisering vil betyde lukning af bygdeanlæg

Hvis Kuupik Kleists ønske om at privatisere flere offentligt ejede og begrænse offentligt ejerskab selskaber og bliver fremtiden for landets fiskeriselskaber, vil mindst 8 bygdeanlæg måtte lukkes, fordi de ikke vil kunne løbe rundt økonomisk. Sådan lyder det i dag fra Arctic Green Food og Royal Greenland.
Skrevet af Else Løvstrøm
23. september 2009 12:59

RETTET: Meldingen kommer efter, at formanden for Naalakkersuisut i går luftede tanken om privatisering af flere offentligt ejede selskaber.

Hvis Arctic Green Food skal fungere rent på markedsvilkår, vil det betyde lukning af indhandlingsstederne i Qaanaaq, Savissivik, Illoqqortoormiut, Narsarmiit og Qassimiut. Det siger Johanne Heilmann Petersen, direktør for Arctic Green Food.

Også direktøren for Royal Greenlands indenlandsfabrikker, Paaviaaraq Heilmann, understreger, at de holder fast ved deres udmelding fra sidste vinter om, at Royal Greenland vil lukke anlæg i Kangaatsiaq, Niaqornaarsuk og Ikerasaarsuk, hvis ikke der laves en serviceaftale med Selvstyret om dem.

Desuden vil en tilbagetrækning af offentlige tilskud betyde, at at Royal Greenland kun kan holde åbent i stenbidersæsonen i Arsuk, Qeqertarsuatsiaat og Atammik. Så hvis befolkningen ikke selv finder på andre indtægtsgivende produkter, kan der meget vel være 11 steder, hvor anlæg ikke vil være overskudsgivende forretninger, lyder det fra Royal Greenland.