Prins Henrik er ramt af tumor i lunge

Prins Henrik har fået konstateret en tumor i venstre lunge, oplyser Hoffet.
Foto © : Scanpix / Keld Navntoft
02. februar 2018 07:37

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har siden søndag den 28. januar været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge.

Tumoren har heldigvis vist sig at være godartet, skriver Kongehusets Kommunikationsafdeling i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

Prinsen vil fredag blive flyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion og herefter opholde sig på Fredensborg Slot. Her tager Hendes Majestæt Dronningen også resident fredag, oplyser hoffet.

Prins Henrik blev søndag i sidste uge fløjet til Rigshospitalen i København fra Sharm El Sheik i Egypten, hvor prinsen var på ferie og blev her indlagt på et hospital.

Beskeden om tumoren kommer efter flere sygdomstilfælde hos Prins Henrik det seneste år. I efteråret oplyste kongehuset, at prinsen lider af demens.

LÆS OGSÅ Prins Henrik lider af demens