Praktikpladsordningen under reform
Grønlands Arbejdsgiverforening glæder sig til at se, hvordan Naalakkersuisut med sin Uddannelsesplan II vil løse problematikken med lange praktikperioder, som får virksomheder til at fravælge praktikanter.
- Helt sikkert. Så kan virksomhederne modtage elever i de perioder hvor der er arbejde til dem. Inden for byggeriet kan det være svært, at kigge mange år frem og se hvordan aktiviterne vil se ud. For eksempel er det svært at kigge bare 4 år frem. Derfor vil det kun være en fordel, hvis man kan lave korte praktikplads-kontrakter, siger sekretariatschefen i Grønlands Arbejdsgiverforening, Karsten Lyberth-Klausen.
For at skaffe flere praktikpladser, ønsker Naalakkersuisut derfor at kigge på mulighederne for at gøre brug af Selvstyrets indkøb og anlægsopgaver til at skabe incitamenter, så virksomheder, der har det offentlige som kunde, kan oprette flere praktikpladser.
Samtidig skal offentligejede virksomheder også tage ansvar for at skabe flere praktikpladser.
Som noget nyt har Naalakkersuisut fokuseret på Danmark og danske virksomheder, for at skaffe endnu flere parktikpladser.
Derfor har Naalakkersuisut gennem de grønlandske huse i henholdsvis Aalborg og Odense, etableret aftaler med danske virksomheder, så de kan tage 25 elever som praktikanter. Og midlerne til denne etablering tildeles efter konkrete ansøgninger fra elever, som ønsker at have praktikpladser i Danmark.
Hvis de unge hellere vil holde praktik i Danmark, kan Karsten Lyberth-Klausen ikke hindre det.
- Hvis de unge vil til Danmark, er det en helt fint ide. Men jeg synes, at vi i første omgang skal kigge på hvor meget der er, af kapacitet til at modtage praktikanter herhjemme. For ekempel inden for søfartsuddannelsen har vi fundet 59 praktikpladser som navigatørelever, maskinmesterelever og fiskeritekonolog-elever. Sø- og Handelsbranchen og fiskeriflåden er positiv overfor, at man har fundet 59 pladser og nu skal vi bare fundet de 59 elever som er interesseret i at komme ud at sejle, siger sekretariatschefen.
