Poq poq poq hædret

Grønlandsk musik blev hædret ved Kodaprisuddelingen, der skete i går aftes i både Nuuk og Ilulissat.
Skrevet af Jette Andersen
03. oktober 2011 06:12

Årets pris gik til komponist og sangskriver John Geisler Sandgreen, der er frontfigur i bandet Sussat, der bl.a. er kendt for deres store hit, 'Sila qaammareerpoq'.

I begrundelsen fra Koda til John Sandgreen, står der bl.a.: 'Trods de mange sjove tekster, hvor grønlandsk-engelsk blev brugt, er musikken alvorlig, i den seriøse pop-rock genre, hvor musikerne har fordybet sig, for at få det hele til at hænge godt sammen'.

Talentprisen er i år gået til Jenseeraq Olsen og Angutimmarik Petersen fra gruppen Uummat, der udgav deres første album sidste år.

I begrundelsen lyder: 'Blandt mange andre talentfulde sangskrivere, der blev kendt det år, gjorde Jenseeraq og Angutimmarik, tydelig forskel ved at introducere en blødere rock genre, som er mere ovre i funk rock og blues i sin grundlyd.

Og endelig blev æresprisen overrakt til komponist, sangskriver, pladeudgiver, koncert og festival arrangør Peter Olsen. I begrundelsen kan man læse, at han siden sine unge dage har været med i forskellige bands,  bl.a. Tupilak. Han står også bag en af de mest succesfulde børnebands i landet, Olsen Kids.

I begrundelsen står der: 'I 1998 blev han formand for musikerforeningen i Aasiaat, og fik ideen til at starte NIPIAA Rock Festival, hvis 12 festivaler gennem årene, han stadigvæk står i spidsen for.