Politiske områder må syltes

Inatsisartuts mødesal er blevet lukket på grund af skimmelsvamp, og de resterende mødedagene er reduceret fra fire til to. Medlemmerne af Inatsisartut må i dag afgøre hvilke punkter de skal behandle de sidste dage af forårssamlingen. Det oplyser formanden for Inatsisartut.
05. april 2011 09:45

Medlemmerne af Inatsisartut må i dag afgøre, hvilke politiske punkter der er vigtigst for dem at få behandlet på de sidste dage af forårssamlingen.

Det sker, efter store dele af selvstyrets bygninger, herunder Inatsisartuts mødesal, er blevet lukket på grund af skimmelsvamp, og de resterende mødedagene er forkortet fra fire til to.

Ifølge formanden for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, har partierne nu i dag til at komme med deres ønsker til Formandsskabet.

- Når disse meldinger foreligger, skal Formandsskabet tage stilling til, hvilke punkter der skal præsenteres for Inatsisartut, som i plenum skal godkende den nye dagsorden, siger Josef Motzfeldt.