Politimester: Ingen konkret trussel mod Grønland

Oven på terrorangrebene i Paris har også politiet i Grønland fået besked på at hæve sit beredskabsniveau.
Politimester Bjørn Tegner Bay.
19. november 2015 08:30

Dermed er politiet også her i landet sat i såkaldt "markant forhøjet beredskab", forklarer politimester Bjørn Tegner Bay:

- Det her er ikke en følge af, at der er en øget trussel mod Grønland. Det er en general forøgelse af beredskabet i riget, og der er ingen oplysninger om, at der skulle være en øget trussel mod os i Grønland. Men vi foretager også selv vores egne trusselsvurderinger, fortæller Bjørn Tegner Bay til KNR:

 - Senest lavede vi vurderingen fredag aften, da begivenhederne tog fart i Paris.

- Og hvad nåede I frem til?

Der nåede vi frem til, at der på nuværende tidspunkt ikke er en konkret trussel mod Grønland.

LÆS OGSÅ LIVE & BILLEDER Sidste nyt om #Paris

Men hvad vil det sige at være i markant forhøjet beredskab her i landet:

- Vi gennemgår vores planer, og sikre os, at vi altid kan få fat i vores nøglepersoner, vi skal bruge, hvis der skulle opstå en alvorlig krise med kort varsel.

Politiet har også 'pudset formen' af sammen med sine samarbejdspartnere:

- Der kan for eksempel være beredskabskommissionen, det kan være sundhedvæsnet, det kan være Arktisk Komando og en masse andre vigtige samarbejdspartenre, så vi har kordineret med dem, og afstemt forventningerne, hvis det værste skulle ske, så er vi alle sammen klar, fortæller Bjørn Tegner Bay.

Og så er der naturligvis de mere operative overvejelser:

- Det kan jeg af sikkerhedsmæssige årsager ikke komme nærmere ind på.

- Man skal også passe på, at folk ikke blive bekymret, og det er der ikke grundlag for her i Grønland, siger

politimester Bjørn Tegner Bay.