Politiker: Mineralfirma misinformerer

De seneste par dages kritik af Greenland Mineral and Energys husstandsomdelte aviser og dvd fortsætter. Lisbeth Søvndahl Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem fra Kommune Kujalleq og medlem af IA langer kraftigt ud efter selskabets mineraludvinding i Narsaq, og kalder informationsmaterialet for usagligt propaganda.

-Det er misinformation. Og det er et stykke reklame for deres egen virksomhed og om hvor gode de er til at hjælpe Grønland. Og afhjælpe arbejdsløshed i Sydgrønland med mad og balloner og så videre. Det er et forsøg på at holdningspåvirke borgerne til at ændre ved den eksisterende 0-tolerancepolitik, siger Lisbeth Søvndahl Pedersen.

Greenland Mineral and Energy har udover to aviser også produceret en 40 minutter lang informationsdvd, der er blevet husstandsomdelt. Og de seneste par dage har været udsat for kritik fra ICC og Avataq.

Lisbeth Søvndahl Pedersen, der er medlem af IA og sidder i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq, mener, at selskabet stikker befolkningen blår i øjnene med lovning på arbejdspladser, mens de miljømæssige aspekter helt udelades i materialet.

-Det er godt med alle de ting, de kan gøre, men de kommer for eksempel slet ikke ind på de fare, der kan være forbundet med en åben mine. Hvorfor går de ikke ud og fortæller det? Hvorfor taler de ikke om hvilken påvirkning stråling kan få? Set i lyset af situationen i Japan, så ved folk jo, at uran er farligt. Derfor er det direkte forkert, at de går ud og siger at en mine i Kuannersuit er helt ufarlig. Det er salgsgas fra ende til anden og det er folkeførelse, lyder kritikken.

Men det er skudt fuldstændigt ved siden af, mener selskabets informationschef, Erik Holmsgaard.

-Jeg synes, at både avisen og filmen er temmelig alsidige. Det har i hvert fald været vores hensigt med den, men der er da ingen grund til at lægge skjul på, at det er et partsindlæg.

Hendes kritik er skudt fuldstændigt ved siden af. Jeg kan godt forstå, at der er nogle modstandere af vores projekt, som bliver vrede, men jeg kan ikke forstå den kritik som Lisbeth Søvndahl Pedersen fremkommer med. Den er helt hen i vejret, lyder det.

Hun bruger eksempler, der ikke har med virkeligheden at gøre, understreger han. Og fastslår, at det efter hans mening er klokkeklart for enhver, at materialet er et partsindlæg produceret af firmaet selv og dermed deres bud på hvordan udvindingsprojektet og byen vil udvikle sig:

-Jamen, det er et informationsmateriale, men selvfølgelig er det da lavet af os. Men jeg ved ikke hvad hun havde forestillet sig? Altså det materiale, der er lavet af landsstyret handler stort set udelukkende om uran - det er da ensidigt som noget kan være, det er jo alt andet end uran vi er interesserede i.

Og han stiller sig uforstående overfor hendes beskyldninger om folkeforførelse ved for eksempel sponsering af lokale projekter:

-Jeg kan ikke se forskel på vores sponsorater og så når Royal Greenland, Air Greenland eller et andet selskab sponserer en idrætsbegivenhed eller en idrætsklub. Det er jo nøjagtig det samme. Og vi ser en interesse i at stå os godt med befolkningen og ungdommen i Narsaq, og én af måderne at gøre det på, var blandt andet at støtte idrætsklubben, lyder forklaringen.

Lisbeth Søvndahl Pedersen kaster bolden videre til Naalakkersuisut, som hun kalder menneskenes og naturens advokater i denne sag.

-Vi burde kunne vende os mod dem for saglig og objektiv viden, siger hun.

Som vi kunne fortælle i middagsradioavisen, fastholder Ove Karl Berthelsen i 0-tolerancepolitikken i forbindelse med uranudvinding.