Politik afgjorde Puisi-sag

Selvstyret endte som den helt store taber i Puisi-sagen, der tidligere i dag blev afgjort ikke mindre end 11 år efter, at sælpølse og -olieprojektet kulsejlede med milliontab til følge. For landsdommer Søren Søndergård Hansen mente ikke, at selskabets bestyrelsesmedlemmer, direktion eller revision skal betale så meget som en krone af de 22 millioner, som Selvstyret på egne og konkursboets vegne havde sagsøgt dem for. Dels for generel uansvarlighed, dels for at have søgt en 12 millioner kroner stor garanti hos det daværende Hjemmestyre uden at gøre klart, at det ganske givet ikke ville være nok til at sikre selskabets overlevelse, medmindre en produktion af de famøse sælpølser og sælolie kom i gang øjeblikkeligt.

Men Hjemmestyret kendte alt til risikoen, vurderede retten. Landsdommeren understregede, at det daværende Økonomidirektorat var stærkt kritiske, da de skulle tage stilling til garantien. Der var simpelthen for mange usikkerheder i forhold til, om hvornår - om overhovedet nogensinde - Puisi kunne begynde at tjene penge.

- Vi var vidende om, at der var en overvejende risiko for, at landskassen ville tabe pengene, sagde direktoratets daværende direktør Peter Beck i sit vidneudsagn, da sagen blev oprullet tilbage i november.

Desuden lagde retten vægt på, at der i det hele taget fra politisk side var et klart ønske om at holde Puisi i live, og at projektet på mange måder handlede mere om at skaffe arbejdspladser i Sydgrønland og støtte fangererhvervet, end om at tjene penge.

Blandt andet mindede landsdommeren i den forbindelse om, at daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt på et krisemøde - få uger før Puisi gik konkurs - udtrykte glæde over, at bestyrelsen ikke havde valgt at kaste håndklædet i ringen trods de dystre økonomiske udsigter.

- Den daværende landsstyreformand takkede for, at man ikke på et tidligere tidspunkt havde drejet nøglen om i selskabet, men forsøgt hvad man kunne for at opretholde arbejdspladserne i Sydgrønland, sagde Søren Søndergård Hansen i sin domsafsigelse.

Og netop mødereferatet, hvori det fremgår, at Jonathan Motzfeldt bakkede op om bestyrelsen, spillede en central rolle, da sagen tilbage i november blev ført i Landsretten.

- Jeg må endnu engang sige, at det er absurd, at den her sag er anlagt, når det er sådan, at den øverste myndighedsperson netop udtrykker, at han ønskede, at man fortsatte driften, sagde Lars-Emil Johansens advokat Sune Westrup i retten.

- Jeg forstår det sådan, at man havde gjort det med Hjemmestyrets fulde bifald, og at der derfor intet var at bebrejde bestyrelsesmedlemmerne, fortsatte han.

Og den konklusion var landsdommer Søren Søndergård Hansen altså ganske enig i.

Også i den anden del af sagen, som handlede om mere generel mangel på ansvarlighed fra bestyrelsen, direktionen og revisionen, og som Selvstyret førte på vegne af Puisis konkursbo, skete der ren frifindelse. Her lagde retten særligt vægt på, at bestyrelsesmedlemmerne i de sidste hektiske måneder af Puisis kortvarige eksistens gentagne gange forsøgte at få klarhed over selskabets kaotiske økonomi.

Retten udtalte dog klar kritik af den daværende direktør for ikke at have levet op til sine forpligtelser, men Hans Peder Barlach Christensen gik altså alligevel fri.

Selvstyret skal betale sagens omkostninger på i alt seks millioner kroner.

Og formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist oplyser her til eftermiddag, at man i Selvstyret nu vil nærlæse dommen og herefter tage stilling til, hvorvidt man ønsker at anke sagen. Det vil i så fald være til Østre Landsret i Danmark.