Politiet tager trusler på nettet alvorligt
De sociale medier være et sted, hvor tonen indimellem kan blive hård. Nogle gange kan trusler hurtigt flyve fra tastatur og ud i den digitale verden.
Politikere bliver indimellem endestationen for frustrerede borgeres trusler, og i politiet ser man det som et stort problem.
- At true en folkevalgt på grund af det hverv, som personen er demokratisk valgt til, er en alvorlig forbrydelse, så det er i sagens natur noget, vi prioriterer. Folk skal have lov til at passe det hverv, de er valgt til, uden at blive udsat for trusler, siger chefanklager i Grønlands Politi, Morten Nielsen.
LÆS OGSÅ Politikerne oplever trusler og chikane på nettet
Faktisk er straffen hårdere, hvis man truer en politiker eller andre offentligt ansatte, end hvis man truer andre personer.
- Man har altså valgt at give personer, som udfører et hverv for det offentlige, en udvidet beskyttelse, fordi de skal have lov til at tjene det offentlige uden at blive udsat for trusler, siger chefanklager Morten Nielsen.
Anstaltsanbringelse
I domstolene skelnes der ikke mellem trusler på nettet og trusler i den "virkelige verden", men chefanklager Morten Nielsen fortæller, at anklagemyndigheden altid vil gå efter en anstaltsanbringelse, hvis en person har truet en folkevalgt, og at der er klare beviser for det.
- Tidsrammen afhænger af, hvilke trusler det er, men trusler, som ender med en anstaltsanbringelse, vil typisk være i området 30-60 dage i førstegangstilfælde, siger chefanklager i Grønlands Politi, Morten Nielsen.
Trods en risiko for en anstaltsanbringelse holder det ikke altid folk tilbage fra at true politikere. KNR har således talt med flere politikere, som har oplevet det, og Niels Thomsen - den nu tidligere formand for Demokraterne - brugte det som den primære grund til, at han mandag forlod den politiske verden.
Ud over trusler - altså hvor en person skriver, at man vil gøre en anden fortræd på den ene eller anden måde - så er politikere også mål for såkaldte ærefornærmelser. Det dækker eksempelvis over at blive kaldt idiot, tyk eller en dårlig politiker. Her er straffen som udgangspunkt mildere.
På trods af at politiet ser alvorligt på trusler, kan politiet ikke sætte tal på, hvor stort et problem det er.
Politiet laver ikke opgørelser over, hvor mange anmeldelser om trusler, som politiet modtager, og der er heller ikke et overblik over, hvor mange domme der er på området.
I politiets statistikker havner trusler ind under en bred gruppe af kriminalitet, der dækker over hærværk, frihedsberøvelse, dokumentfalsk. Det er altså ikke muligt at sige noget om, hvorvidt antallet af trusler er steget eller faldet.
