Politiet søger vidner til knivstikkeri

Natten til mandag blev en mand stukket med kniv ved lystbådehavnen i Nuussuaq, Nuuk. Vidner opfordres til at kontakte politiet.
Ligger du inde med informationer om knivstikkeriet ved lystbådhavnen i Nuussuaq, så kontakt politiet. Foto © : Kalaallit Nunaanni Politiit / Grønlands Politi
26. september 2022 13:59

Grønlands Politi modtog mandag nat klokken 00.42 en anmeldelse om, at en 37-årig mand fra Nuuk var blevet stukket med kniv ved lystbådehavnen i Nuussuaq.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at manden er uden for livsfare.
Den formodede gerningsmand, en 43-årig mand fra Nuuk, er blevet anholdt, og vil blive fremstillet i Sermersooq Kredsret.
Som led i efterforskningen søger politiet i Nuuk vidner, som ligger inde med oplysninger og sagen, eller som har opholdt sig i nærheden af lystbådehavnen i Nuussuaq fra omkring midnat og frem til klokken 00.42. 
Politiet kan kontaktes på 701448.