Politiet søger vidner til indbrud

Politiet i Sisimiut advarer mod køb af tyvekoster.
Skrevet af Mads Pedersen
05. september 2016 15:03

Politiet i Sisimiut har mandag den 5. september modtaget anmeldelse om indbrud i Pisiffik, der skulle være sket natten til mandag mellem 02:13 og 03:39, hvor alarmen blev aktiveret.

Ved indbruddet blev der stjålet 2 iPads, to Samsung tablets og 14 iPhone og Samsung mobiltelefoner fra Pisattat.

Der er også stjålet ukendt antal spiritusflasker og cigaretter, der endnu ikke er opgjorte.

Politiet gør opmærksom på, at der kan være tyvekoster i omløb, som gerningsmændene vil prøve at afsætte.

Politiet pointerer også, at køb af tyvekoster er kriminelt. 

Politiet efterlyser vidner, der eventuelt har set gerningsmanden ved gerningsstedet, eller personer, der har kendskab til indbruddet.

Sisimiut Politi kan kontaktes på telefon 70 13 22.