Politiet søger vidner til et overfald i Nuuk

Onsdag aften blev en 15-årig pige antastet af to mænd i Nuuk. Politiet søger vidner til hændelsen
Skrevet af Karsten Sommer
21. marts 2019 15:28

Politiets vagtcentral i Nuuk modtog i går den 20. marts kl. 22.49 en anmeldelse om, at 2 ukendte mænd på parkeringspladsen mellem blok 9 og 10 på H J Rinksvej i Nuuk, havde trukket en 15 årig pige ind i en bil imod hendes vilje. 

Bilen var angiveligt sølvgrå, muligvis af mærket Mitsubishi.

Det lykkedes den unge pige at undslippe mændene, og motivet for handlingen er på nuværende tidspunkt ukendt.

Politiet søger vidner, der har set hændelsen. 

Hvis man har set noget, bedes man ringe til politiet på tlf. 70 14 48.