Politiet indstiller eftersøgningen

Politiet i Qaasuitsoq politiregion meddeler at de har indstillet eftersøgningen efter en 25-årig mand, der var med i den jolle som onsdag sank nord for Ilulissat i retning mod Qasigiannguit.
Skrevet af Karsten Sommer
02. august 2013 06:59

Der var to personer ombord i jollen - en 57 årig mand og hans 25 årige søn. Begge fiskere fra Qasigiannguit.

Efter at politiet havde modtaget nødopkald onsdag eftermiddag, fandt en forbipasserende sejler den 57-årige livløs i vandet, samt løse rester fra båden, blandt andet en del hellefisk, som de to ombordværende havde fanget.

Den livløse mand blev forsøgt genoplivet og blev sejlet til Qasigiannguit, hvor han af en læge blev erklæret for afgået ved døden.

Dernæst startede politiet, assisteret af 10 joller og både, eftersøgningen efter mandens 25-årige søn, og den eftersøgningen blev altså endeligt indstillet i går kl. 16, uden at man fandt spor af den eftersøgte.

Politiet i Qasigiannguit opfordrer derfor fortsat sejlende i området til være opmærksomme på eventuelle vragrester, fiskeredskaber eller andet, der kan hidrøre fra forliset, oplyser vicepolitiinspektør Mikael Storgaard fra Qaasuitsoq politiregion.